Rådgivning
Hører du også til dem, der lå under spisebordet som barn og lyttede til de voksnes snak. Og tænkte at den her historie er jeg nødt til at skrive ned? Så er du ikke alene. Flere og flere ønsker at formidle slægtens historier videre til andre. Måske er du i forvejen ivrig slægtsforsker, og i din forskning faldet over en særlig person, familie eller slægt, som du gerne vil skrive om. Jeg kan hjælpe dig frem mod en læsevenlig tekst. Først skal du finde ud af, hvilken form din tekst skal have, og hvem, der skal læse den. Du kan med fordel lægge dig fast på en genre. Vil du skrive en biografi, et portræt eller et brev? Eller en novelle eller roman? Andre genrer kan også komme på tale, vigtigt er det dog, at du holder dig til én. Genren gør din læser tryg. Naturligvis er det også muligt at sprænge genrerne og finde sin egen – tit kræver det dog et minimum af genrebevidsthed.
NB RETTELSER TIL BOG SKRIV OM DIN SLÆGT
I marts 2022 udgav jeg bogen Skriv om din slægt – Sådan fortæller du om andre og bliver læst. Jeg er blevet gjort opmærksom på nogle fejl omkring slægtforskning i bogen, og de beklager jeg. Fejlene vedrører især kirkebøgerne. Indtastede kirkebøger findes via websitet Danish Family Search og Ancestry og ikke, som jeg har skrevet, via Dansk Demografisk database.
Manuskriptvurdering
- Måske har du skrevet meget, men er kommet i tvivl om, hvorvidt det er læsevenligt.
- Du har skrevet en kladde og ønsker en samtale inden du skriver igennem igen.
Underordnet hvor du er i din skriveproces kan du have gavn af at få andre øjne på din tekst. Alle tekster bliver bedre af professionelt rådgivning og sparring. Dét at skrive er et stort arbejde, og de fleste forfattere skriver deres tekster igennem mere end én gang. Vigtigt er det dog at huske at nedskreven tekst aldrig er spildt arbejde. Før jeg læser og giver respons på din tekst snakker vi om, i hvor høj grad du er opsat på at gøre din tekst til en god læseoplevelse. Måske har din tekst brug for en kort redigering, måske en større.
Kurser
I løbet af året holder jeg en del kurser i at skrive erindringer. Se under fanebladet Kalender. Nogle af kurserne holder jeg i samarbejde med andre – herunder Skriveværkstedet og Vestjyllands Højskole, andre afholder jeg selv. Jeg holder også ofte foredrag eller workshop.
Rådgivningssamtale
Pris pr. rådgivningssamtale inklusive moms
1.000 kr.
Manuskriptvurdering
Mine priser afhænger af, hvor mange ord, du vil have tilbagemeldning på. I prisen er inkluderet elektronisk respons på din tekst, en nedskreven vurdering og en samtale med mig, der typisk varer en time.
Op til 10.000 ord – 2.750 kr. inkl. moms
10.000-20.000 ord – 3.500 kr. inkl. moms
20.000 – 30.000 ord – 4.000 kr. inkl. moms
30.000 – 40.000 ord – 4.500 kr. inkl. moms
40.000 – 50.000 ord – 5.000 kr. inkl. moms